Veddelev Kolaug 18. oktober 2005
Mødereferat
Tema: Bestyrelsesmøde.
Tid: tirsdag d. 12. oktober 2005 19.00 – 21.30
Sted : hos Kim Baundal, Tuevænget 7
Deltagere: Max Lucich
Kim Baundal
Bent Østergård
Eva Schultz
Benni Winding Hansen
Hans Fink
Afbud: Thor Bruun Jørgensen
Referent: Hans
Slagtning
Kosakgården kan ikke klare slagtningen af vore kvier før 29. november. Efter en længere diskussion blev der enighed om følgende planer.
A.
Henrik Hansen, Store Merløse kan slagte 1. og 3. november. Han har en aftale med en dyrlæge, som klarer skydningen. For at vi kan bruge denne plan, skal vi selv skaffe en traktor med grab til læsning. Bent har et passende apparat og Max har tilbudt sig som operatør.
B.
Vi søger efter et sted, som kan slagte tidligere en Kosakgården, selvom det ligger længere væk end Slangerup og Store Merløse.
C.
Slagtning hos Kosakgården 29. november med dyrlægesyn dagen før.
Kim afklarer snarest hvilken plan vi følger.
Vi begynder snarest at fodre kvierne for at kunne samle dem et sted der passer os. Bent køber kraftfoder. Bent, Kim og Benni tager sig af det praktiske.
Information til medlemmer
Information påregnes udsendt i uge 42 omkring hvornår og hvordan kødet bliver fordelt og skal afhentes. Max skriver et oplæg. Benni og Hans kigger det igennem og sørger for distributionen.
Bestilling til næste sæson
Det er aftalt at vi bestiller 3 Hereford kvier, fra samme sted som dem vi har i år. Desuden bestiller vi 3 Limousine/ Simmenthal krydsninger, som dem vi har. Når vi finder ud af hvor mange medlemmer vi bliver til næste år bestiller vi resten.
Næste møde
Næste møde holdes så snart vi ved noget nærmere om slagtningen og hvordan vi kan fordele kødet.
.